Courtois melder fra til EM
Thibaut Courtois har nu endeligt erkendt, at han ikke når at blive klar til sommerens EM-slutrunde i Tyskland og han har derfor meldt fra til det belgiske landshold.
Verdensklassemålmanden er ude med et ødelagt korsbånd og selv om genoptræningen går planmæssigt, så er der endnu ikke sat dato på hans tilbagevenden: Til spansk presse siger han:
- På grund af min skade, bliver der ikke noget EM for mig. Først og fremmest skal jeg tænke på at komme 100% tilbage og det er bedst ikke at sætte dato på. Hvis jeg er heldig, kan jeg spille en kamp i maj. Men jeg kan aldrig nå at blive 100% klar til en stor turnering som EM.
Belgieren lægger dermed alle kræfter i at vende tilbage for Real Madrid til den kommende sæson.
