Carreras mest boldvindende spiller i LaLiga

Álvaro Carreras har i sin korte karriere på Real Madrids førstehold allerede været igennem lidt af en svingende formkurve. Han startede med at spille med stor ro og autoritet indtil fadæsen i El Derbi, hvorefter niveauet faldt markant, men så har der igen været pil op siden El Clásico, hvor han puttede Lamine Yamal i sin bukselomme.

 

Ud over øjetesten viser tallene også, at Carreras har fået en fin start på sæsonen. Faktisk er han den af alle i LaLiga, der har vundet flest bolde med 74 af slagsen på 11 kampe, hvilket er tre flere end Luis Milla fra Getafe, ti flere end Pedri fra Barcelona og 11 flere end den tidligere Castilla-spiller Antonio Blanco fra Alavés.

Tilmed har Carreras sat sig solidt på spilletiden på venstrebacken, da hun kun har misset otte af de 990 mulige spilleminutter i LaLiga hidtil.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...