Real Madrid Femenino på andenpladsen efter sejr

Real Madrid Femenino er inde i en rigtig god periode og i går vandt man for 9. kamp i streg i Liga F og dermed er Alberto Torils tropper på andenpladsen og i gang med at manifestere sig som Spaniens næstbedste mandskab.

I går var modstanderen Real Sociedad, som blev sendt hjem fra Estadio Alfredo di Stéfano med et nederlag på 4-1. Real Madrid Femenino kom foran efter et kvarters spil ved Rocío og omkring den halve time scorede topscorer Esther til 2-0 og hun scorede også til slutresultatet 4-1 efter en times spil.

Forinden havde Athenea øget føringen til 3-0, som også var stillingen ved pausen og Vanegas havde reduceret ti minutter inde i anden halvleg, men Esthers to scoringer i går bringer hende op på 14 mål i sæsonen og det betyder, at hun deler andenpladsen om at blive Pichichi i denne sæson.

Som resultatet antyder havde Real Madrid Femenino styr på opgøret fra første fløjt og ligner mere og mere et oplagt bud på at tage andenpladsen i rækken, hvor Barcelona ikke har sat points til i mere end halvanden sæson og lige nu er i en klasse for sig, selv om Real Madrid Femenino for nylig spillede lige op med dem i den spanske Super Cup-semifinale, men måtte se sig slået i den forlængede spilletid.

Real Madrid Femenino: Misa; Kenti Robles; Kathellen, R. Gálvez, Olga Carmona; Zornoza (Freja Siri, 66'), Toletti (Abelleira, 82'); Athenea (Moller, 82'), Weir, Feller (Maite Oroz, 46') og Esther (Nahikari, 66').

Seneste artikler...

Annonce