Madridista

 
 

Real Madrid Femenino-stortalent har fundet målformen

Logo Realmadrid 010101

Real Madrid Femenino har et stjernefrø i truppen i form af den kun 19-årige colombianer Linda Caicedo, men selvom den unge offensivspiller har spillet masser af fine kampe i sæsonen, har hun kæmpet med at komme på måltavlen.

 

Faktisk scorede hun blot en enkelt gang i efteråret, men her i 2024 er hun kommet efter det, ikke mindst med tre mål på de seneste to kampe. Dermed står hun i øjeblikket på syv sæsonscoringer i sæsonen, heraf seks siden årsskiftet, og fem assists. Hun er startet inde i 25 af de 29 kampe, hun har spillet i sæsonen.

Målene betyder dog ingenlunde, at Caicedo er Real Madrid Femeninos mest målscorende spiller. Olga Carmona, der primært gør sig på venstrebacken men til gengæld også sparker straffespark, står også på syv sæsonscoringer. Foran sig har de tre spillere på ti sæsonscoringer i form af Naomie Feller, Athenea del Castillo og Caroline Møller Hansen, mens Signe Bruun topper den interne topscorerliste med 11 sæsontræffere – 10 i Liga F og en enkelt i Champions League.

Seneste artikler...