En stor poserystningssommer for Real Madrid Femenino

Logo Realmadrid 010101

Vi har i de seneste uger bragt en lang rykke nyheder om spillere hos Real Madrid Femenino, der enten har forlænget deres kontrakt eller sagt farvel til klubben. Senest har cheftræneren Alberto Toril forlænget sin kontrakt, og han kommer til at stå med et noget andet spillermateriale til den kommende sæson, for efter støvet har lagt sig oven på det store kontorarbejde med at forlænge og tage afsked med en række spillere, er der mildt sagt behov for forstærkning.

Real Madrid Femenino står nemlig i skrivende stund med kun 15 førsteholdsspillere, hvoraf én er midtbanespilleren Maite Oroz, der også sagtens kan nå at smutte, idét hendes rolle som reservespiller under Toril næppe er i hendes interesse. To af de 15 er desuden Caroline Weir samt den unge og uprøvede angriber Carla Camacho, der først denne sommer kommer tilbage efter deres korsbåndsskader.

P.t. står truppen med to keepere, tre forsvarsspillere, herunder én centerback, fire midtbanespillere og hele seks offensivspillere, herunder danskerne Signe Bruun og Caroline Møller Hansen.  

Der skal med andre ord fyldes godt op, og der rygtes da også en lang række spillere til klubben, men der kommer altså til at være et stort arbejde med at spille spillerne sammen som enhed. Ikke mindst når klubkoryfæer som Ivana Andrés og Kenti Robles er blandt dem, der har sagt farvel. Ét af de mest markante rygter er desuden om Levantes dygtige angriber Alba Redondo, som altså kan blive endnu en af i forvejen mange til positionen, så hvordan klubbens trupplanlægning skal udfolde sig, bliver enormt spændende at følge med i.

Seneste artikler...