Madridista

 
 

Alba Redondo: Drømte altid om at score i Real Madrid-trøjen

Alba Redondo er denne sæson ankommet til Real Madrids kvindehold, og der er store forventninger til den spanske angriber, der både har været med til at vinde VM og Nations League med landsholdet.

Hun er dog ikke kommet helt så stærkt ud af starthullerne med uskarphed og en række anonyme præstationer, men i går aftes lykkedes det så endelig, da hun smadrede bolden op i det lange målhjørne fra kanten af feltet. Og det giver naturligvis forhåbninger til, at der nu er hul på målbylden.

Redondo har været en habil målscorer for Levante, med hvem hun i sin bedste sæson scorede 28 mål på 31 kampe, men nu skal hun altså gøre sig hos Real Madrid, og hun udtaler selv til Realmadridtv, at det altid har været en drøm. Om sit mål i går aftes siger hun:
- Det er meget specielt. Som en lille pige drømte jeg altid om at bære denne trøje og score et mål. Det mest følelsesladede for mig var at se min far stå på lægterne, da kampen sluttede, jeg gik hen for at møde ham, og han græd, den stakkel. Han føler det samme som jeg, og jeg håber at score meget mere og hjælpe holdet med mit arbejde.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...