Madridista

 
 

Overraskende Real Madrid Femenino-nederlag mod Eibar

Real Madrid Femenino led i går et højst overraskende nederlag på hjemmebane til Eibar, men man har først og fremmest sig selv at takke for det første nederlag i 2025.

Kampen igennem kom man nemlig frem til talrige chancer, men en kombination af halvsvage afslutninger og en stærk Eibar-målvogter i Miralles, forhindrede Real Madrid Femenino-scoring.

Stærkt målmands-spil var der til gengæld ikke i banens anden ende, hvor den normale reserve, Chavas, havde fået chancen og det får hun nok ikke igen lige med det samme. I det 28. minut var hun nemlig uforståeligt gået alt for langt ud af sit mål og hun var ikke opmærksom, da Eibar pludselig erobrede bolden og så kunne Andrea Á med et langskud sende bolden i det tomme mål.

Real Madrid Femeninos colombianske storspiller, Linda Caicedo, havde dog udligningen inden for rækkevidde fem minutter før tid, mens hendes skud ramte overliggeren og så måtte Alberto Torils tropper indstille sig på nederlag.

Der var spilletid til begge danskere i kampen, idet Signe Bruun afløste Caroline Møller Hansen omkring en times spil.

Real Madrid Femenino skal nu rejse sig i torsdagens Copa de la Reina-opgør mod Real Sociedad.

Real Madrid Femenino: Chavas, Teresa, Rocío, Antonia S., Toletti (Athenea, 61’), Olga (Weir, 72’), Redondo, Møller (Bruun, 61’), Linda C., Eva Navarro (Leupolz, 61’) og Lakrar (M. Méndez, 32’).

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...