Caroline Møller Hansen forlader Real Madrid Femenino

Danske Caroline Møller Hansen er færdig hos Real Madrid Femenino, når hendes kontrakt udløber til sommer.

Det melder spansk presse få dage efter at en anden dansker, Signe Bruun, forlængede sin kontrakt med klubben, men efter fire år lakker det altså mod enden for Caroline Møller Hansen, som aldrig blev fast stamspiller hos Real Madrid Femenino, men som gennem hele perioden har været en loyal og arbejdsom angriber, der nåede at spille 122 kampe og score 27 mål (senest i weekenden mod Tenerife) og lave otte assists.

Dermed er hun spilleren med ottendeflest kampe for Real Madrid Femenino, mens hun er den sjettemest scorende spiller.

Seneste artikler...