Sheila García nærmer sig Inter-skifte
29-årige Sheila García, der kom til Real Madrid Femenino i 2024 og har kontrakt ét år mere, kan meget vel have spillet sin sidste kamp for klubben.
Spansk presse melder, at Inter agter at gøre alvor af deres interesse i spilleren, der blandt andet på grund af en grim knæskade har kæmpet med at få stabil spilletid i Real Madrid. I den forgangne sæson spillede hun 32 kampe, heraf 18 fra start, og leverede blot to assists.
Sheila skulle også være interesseret i det italienske projekt, men Real Madrid skal i tilfælde af et salg formentlig ud og erstatte spilleren, der kan gøre sig på begge backs og også længere fremme på banen. Også højreback-centerback-hybriden Antônia Silva menes nemlig at have spillet sin sidste kamp for klubben, og man har allerede sagt farvel til hele syv spillere denne sommer, hvoraf flere dog allerede er blevet erstattet.
Da Sheila har kontrakt til 2027 må man dog forventes at modtage en transfersum, der sandsynligvis kan bruges til at hente en ny spiller ind som erstatning.

