Historisk tilbageblik: Real Madrid og Atlético Madrid har delt stadion ved flere lejligheder

Real Madrid og Atlético Madrid tørner i aften sammen på Wanda Metropolitano, som for to sæsoner siden blev Atlético Madrids sjette hjemmebane i historien. Før dette stadion spillede Los Rojiblancos på campo del Retiro eller del Tiro de Pichón (1903-13), el Campo de O'Donnell (1913-23), el Estadio Metropolitano (1923-66), Vallecas (1940-43) og Estadio Vicente Calderón (1966-2016).

Undervejs har de to klubber faktisk delt stadion og flere gange har det været på tale, at de skulle have et fælles stadion i den spanske hovedstad, men det er dog aldrig blevet til noget, men begge klubber har dog haft gavn af hinandens stadions.

I de første år af de to klubbers levetid holdt de begge til i Parque de Retiro, hvor spillerne selv malede kridtstregerne og satte målene op inden kampene gik i gang. Her mødtes spillerne og havde et fint forhold til hinanden, inden Madrid CF i 1903 flyttede til Calle Goya og fik nyt spillested, mens Athletic de Madrid blev og gjorde Parque de Retiro til deres hjemmebane.

I 1912 flyttede Madrid CF til Estadio de O´Donnell i nærheden af Plaza de Tores de Goya (der, hvor Palacio de los Deportes – WiZink Center ligger i dag) og få hundrede meter derfra oprettede Athletic de Madrid deres hjemmebane, Campo de O´Donnell. Begge baner var indhegnet og med tilskuerrækker. Her blev de i et årti, inden Real Madrid i 1923 flyttede til Velódromo de la Ciudad Lineal og året efter byggede Chamartín. Athletic de Madrid flyttede i 1923 til bydelen Cuatro Caminos, hvor man spillede på Stadium Metropolitano, som var ejet af Madrids Metro-selskab, deraf navnet Metropolitano og det var topmoderne på det tidspunkt.

I 1936 begyndte den spanske borgerkrig, som fik voldsom betydning for begge klubber og nogle af de største slag i den spanske hovedstad kom netop til at foregå omkring Ciudad Universitaria og omkring Athletic de Madrids stadion, som blev totalskadet. Knapt så slemt stod det til for Chamartín, som i efterkrigs-årene kom til at danne fælles hjemmebane for de to klubber i en periode, indtil Athletic-Aviación flyttede til Vallecas, hvor man spillede til Metropolitano var genopbygget.

Her skulle Real Madrid komme til at spille sine hjemmekampe i sæsonen 1946/47 og en del af sæsonen 1947/48, idet byggeriet af Nuevo Chamartín (det senere Estadio Santiago Bernabéu) var i gang. Det var dog ikke en periode, som Don Santiago Bernabéu huskede tilbage på med glæde, for lejen af stadion var voldsomt dyr og samtidig fik tilhængerne af Athletic gratis adgang til Real Madrids kampe og de kom ikke for at støtte Real Madrids spillere.

Men Atlético de Madrid skulle snart få lov til at spille på Estadio Santiago Bernabéu. Det skete den 24. april 1963, hvor Atlético de Madrid mødte Nürnberg i semifinalerne i Pokalvindernes turnering. Det skete fordi Metropolitano var ved at være nedslidt og slet ikke kunne rumme så mange tilskuere som Real Madrids stadion, som på det tidspunkt havde plads til 125.000 tilskuere. Økonomisk og sportsligt blev det en gevinst for Atlético de Madrid at spille der, så man gentog succesen i januar 1964, hvor man spillede Copa de Ferias mod Juventus.

Denne gang gik det dog ikke godt for Atlético. Dels tabte de kampen med 1-3, men Real Madrids tilhængere var samtidig mødt stærkt op for at heppe på Den Gamle Dame, som havde den tidligere Real Madrid-spiller, Luis del Sol, på holdet. Det gav lidt ballade mellem de to klubber og de var derfor ikke specielt positive over for bystyrets ide om at lave et fælles stadion til begge klubber.

I stedet opførte Atlético de Madrid deres Estadio de Manzanares (senere Estadio Vicente Calderón), men under opførelsen af stadion skulle man bruge et sted at spille sine kampe og igen blev Estadio Santiago Bernabéu nævnt som en mulighed, men Real Madrid krævede en meget høj leje og derfor blev det aldrig en mulighed. Det skyldtes især, at Atlético de Madrid ikke længere havde Javier Barroso som præsident. Han var personlig ven med Don Santiago Bernabéu. I stedet var Vicente Calderón blevet præsident.

I stedet for at finde et nyt stadion, løste man det ved at tilpasse turneringsplanen og samtidig fjernede bystyret en række forhindringer i byggeri-planen, angiveligt efter indflydelse fra en af Francos generaler, Fuertes de Villavicencio, som samtidig var en del af Atlético de Madrids ledelse.

Den foreløbig sidste gang, at de to klubber har delt stadion var den 12. marts 1994. Efter et 0-3 nederlag hjemme på Estadio Santiago Bernabéu til Tenerife, hvor der blev smidt genstande ned på banen, som ramte fjerdedommeren, blev man udelukket fra at spille der og derfor måtte man til Manzanares og spille Liga-kampen mod Rayo Vallecano, som blev slået med 5-2. Det var i øvrigt i Vicente del Bosques debut som træner.