Spansk presse: Real Madrid har 14 dage til at aktivere Nico Paz-klausul
Ifølge spansk presse har Real Madrid 14 dage til at aktivere Nico Paz´ klausul på 9 millioner € og det ventes at være en formsag på trods af det udskrevne præsidentvalg.
Florentino Pérez er nemlig i sin fulde ret til at foretage køb og salg af spillere i denne periode og selve sagen om Nico Paz er en ren win-win for Real Madrid, som under alle omstændigheder vil kunne sælge ham med en stor gevinst til følge, hvis den nye træner ikke vil gøre brug af ham.
Således står de italienske mestre fra Inter allerede klar med en check på 60 millioner € for det argentinske stortalent, som er en del af Argentinas bruttotrup til VM.
Diskuter denne artikel
Log-på for at kommentere
