Sky Sports: Upamecano forlænger med Leipzig

RB Leipzigs Dayot Upamecano er på det seneste blevet rygtet til både Real Madrid og Bayern München, men nu mener Sky Sports, at den franske forsvarspiller i stedet forlænger med sin nuværende klub.

Upamecano er 21 år gammel, og hans unge alder skulle angiveligt være grunden til, at han ønsker at vente et år, før han tager skridtet op til en større klub. Kontraktfornyelsen skulle således blot tilføje ét år til kontrakten, så den udløber i 2022, og der vil blive inkluderet en frikøbsklausul, der vil træde i kraft til næste sommer.

Ifølge tyske Bild vil frikøbsklausulen ligge på 60 millioner euro, hvis spilleren sælges til en Bundesliga-klub, mens den vil være højere for en udenlandsk klub.

Seneste artikler...

Annonce