Real Madrid-spillere vender tilbage i tre etaper

Om en god uge er Real Madrids spillere tilbage fra sommerferien og skal i gang med at forberede sig til den kommende sæson.

Det vil sige nogle af spillerne, for Carlo Ancelotti har opdelt truppen i tre grupper i forhold til deres tilbagevenden til Ciudad Real Madrid i Valdebebas.

Den første gruppe er de spillere, som ikke deltog med deres respektive landshold i Nations League og de spillere møder ind til træning fredag den 8. juli. Det vil være spillere som Courtois, Lunin, Odriozola, Nacho, Vallejo, Mendy, Lucas Vázquez, Kroos, Camavinga, Ceballos, Mariano og Mayoral.

Bare to dage senere, søndag den 10. juli, møder holdets fire brasilianere Militao, Casemiro, Rodrygo og Vinícius ind til træning og resten af spillerne møder herefter op til træning den 14. juli. Det vil være spillere som Modric, Hazard, Carvajal, Asensio, Alaba, Fede Valverde, Benzema og Jovic, samt naturligvis de to nyerhvervelser Antonio Rüdiger og Aurelien Tchouaméni.

Første træningskamp bliver såmænd et El Clásico-opgør i Las Vegas den 23. juli og på turen til USA møder man også mexicanske América og Juventus, inden turen går tilbage til Europa, hvor man den 10. august møder Frankfurt i den europæiske Super Cup i Helsinki.

Seneste artikler...

Annonce