Latasa har tilbud fra Spanien og Tyskland

LATASA 9

Juanmi Latasa fik ikke et eneste minut på banen i Real Madrids optaktssæson i USA, men til gengæld er klubben i gang med at tynde ud i bestanden af reserveangribere. Luka Jovic og Borja Mayoral er allerede ude, og det rygtes, at Celta Vigo prøver at overbevise Mariano om et skifte.

Samtidig meldes det, at et par unavngivne tyske klubber samt LaLiga-klubberne Almería og Rayo Vallecano er interesserede i at hente Latasa til den kommende sæson. Ifølge spansk presse er intentionen hos Latasa dog fortsat at blive i Real Madrid, hvor Carlo Ancelotti kommer til at regne med ham, hvis også Mariano skifter væk.

Der har dog også været rygter om, at Real Madrid tager et nyt kig på transfermarkedet, hvis man også får skippet Mariano afsted. Her må vi altså afvente og se, om man tør satse på Latasa, eller om man vil hente et større navn til klubben.

Seneste artikler...