Real Madrid har fødselsdag

 Klubben har skiftet logo mange gange i historien, men bevidsten om at være den største har altid eksisteret.

 

Det er en ganske særlig fødselar, der i dag kan sætte tænderne i lagkagen med hele 112 levende lys.

112.

Så mange år runder Real Madrid netop i dag, men det synes ikke at være nogen alarmerende alder for en klub, der stadig holder sig ung, smuk, og som i den grad stadig dominerer på alle fronter.

Udover at fodboldholdet fører den spanske liga, har spillet sig i en finalen i den spanske pokalfinale og er mere end tæt på kvartfinalen i Champions League, så vinder klubben Real Madrid også på mange andre parametre.

Tag nu bare klubbens basketball-hold, der inden for den nærmeste fortid har vundet mesterskab, Copa del Rey og den spanske Super Cup. Alt under kyndig ledelse af højtrespekterede Laso.

Real Madrids fodboldafdeling, der naturligvis er den mest kendte del af klubben, er stadig med klar margin den klub i verden med flest europæiske mesterholdstitler (9) og det højeste antal spanske mesterskaber (32).

Også finansielt er Real Madrid det fyrtårn, som alverdens klubber måler sig selv op imod.

Således ligger klubber nummer et på anerkendte Forbes’ liste over de mest pengestærke fodboldklubber. Ikke blot har Florentino Peréz skabt et hold med den største estimerede værdi, også på indtjeningssiden er Real Madrid verdens mægtigste fodboldklub.

Tal, der i øvrigt bakkes om af engelske The Economist, der den 28. januar i år placerede Real Madrid som tophold i den ’europæiske pengeliga’. Dette i øvrigt for niende år i træk.

Det er vist værd at lette på hatten for.

Der er med andre ord masser af ting at være stolt af som fan af Real Madrid, og med Fundación Real Madrid, det enorme Valdebebas kompleks og en udbygning af Estadio Santiago Bernabéu i baghovedet er der ikke meget, der tyder på, at fremtiden for Real Madrid bliver mindre opmærksomhedskrævende.

Heldigvis.

Stort tillykke til verdens mægtigste klub Real Madrid og til klubbens globale netværk af dedikerede fans.

Hurra!

Seneste artikler...