Madridista

 
 

Truppen imod Rayo Vallecano, LaLiga, 17. spillerunde

Efter et vigtigt slag i Bergamo spiller Real Madrid i weekenden hjemme i Madrid. Dog på udebane mod forstadsklubben Rayo Vallecano, og til den opgave har Ancelotti været nødsaget til at erstatte én franskmand med en anden.

For mens Kylian Mbappé er ude, er Eduardo Camavinga tilbage efter den skade, han pådrog sig imod Liverpool. Godt nyt er det også, at Vinícius og resten af de nyligt tilbagevendte spillere fortsat er kampklar, og det betyder, at truppen derudover kun præges af de forventede fravær i forsvaret i form af Dani Carvajal, Éder Militão og David Alaba.

Det betyder, at midtbanen er fuldtallig, men i angrebet har man fyldt op med den lynhurtige kantspiller Víctor Muñoz og i forsvaret med Lorenzo og Youssef Enríquez, ud over naturligvis Raúl Asencio.

Truppen imod Rayo Vallecano:
Målmand: Courtois, Lunin, Sergio Mestre.
Forsvar: Vázquez, Vallejo, Fran García, Rüdiger, Youseff, Asencio, Lorenzo.
Midtbane: Bellingham, Camavinga, Valverde, Modrić, Tchouaméni, Arda Güler, Ceballos.
Angreb: Vinícius, Rodrygo, Endrick, Brahim, Víctor Muñoz.

Seneste artikler...