Madridista

 
 

Ancelotti: Alaba kan få minutter i morgen

Carlo Ancelotti mødte i dag pressen til en snak om ikke bare Las Palmas-kampen i morgen, men også lidt løst og fast angående Real Madrid.

 

Overordnet om kampen lød det først og fremmest:
- Det bliver en kamp, hvor vi skal konkurrere og kæmpe hårdt, som i alle kampe i LaLiga. Det er en vigtig periode, fordi anden halvdel af sæsonen er i gang, vi er tæt på toppen, og vi skal hente pointene. Vi skal tage hensyn til modstanderens styrke, de er i god form.

Om Alaba:
- Alaba har det fint, i går spillede han 40 minutter og følte sig godt tilpas. Skaden har naturligvis påvirket hans skarphed lidt, men det er normalt. Knæet reagerer rigtig godt, og han vil være i truppen. Han starter ikke, men han kan få nogle minutter i morgen, fordi han er meget tæt på at være tilbage på holdet.

Om Mbappé:
- Han søger mere og mere betydning, hvilket følger med det, han gør på banen. Hans attitude udenfor banen har ikke ændret sig, han er altid rolig, tilgængelig og meget ydmyg. Han præsterer på et meget højt niveau, og det hjælper især hans holdkammerater. Hans tilpasningsperiode er overstået, det sagde jeg for en måned siden. Jeg føler, at han bliver bedre for hver kamp.

Om Vinícius’ problemer med atittuden:
- Vi har ikke talt om det. Han har været roligere, fordi jeg tror, at han har lært af det, der skete for nylig og af det røde kort. Vi savner ham, fordi han er en fantastisk spiller.

Om brugen af Endrick eller mangel på samme:
- Min tilgang har aldrig ændret sig. Jeg tænker altid, at vi kan bruge ham, mens vi tager hensyn til den læring, der kræves for en ung 18-årig fra Brasilien. Han skal tilpasse sig, og han udvikler sig, som vi forventede, da han ankom. Han gør det rigtig godt. Han arbejder hårdt, er meget disciplineret, meget professionel, og han har udnyttet de minutter, jeg har givet ham, ved at score mål og vise sin kvalitet. I fremtiden vil han udnytte de minutter, jeg vil give ham, til at fortsætte sin læring. Han har en chance for at spille i morgen, men planen er at vælge de spillere, der er mere vant til at spille. Brahim er i god form. Rodrygo og Mbappé gør det også rigtig godt.

Støtten fra klubben:
- Jeg har et rigtig godt forhold til præsidenten, José Ángel (Sánchez, red.) og resten af klubben. Jeg har ingen problemer, jeg har følt mig støttet, lige siden jeg ankom. Det vil være tilfældet indtil den sidste dag, jeg er her. Der er ingen problemer i den forstand, og vi fortsætter med at arbejde sammen og forsøger at gøre det bedste, vi kan. Jeg har ikke noget imod at blive stillet spørgsmål, fordi det er en del af mit job.

Til spørgsmålet om, hvorvidt han tager ved lære, lød svaret:
- Man skal altid forbedre sig og lære. Når man tror, at man ved alt, hvilket jeg slet ikke føler, fordi jeg elsker at lære og se nye ting, så er det dér, ens niveau falder. Der er mange ting, jeg skal forbedre mig på. Trænerens ansvar er, at holdet spiller god fodbold. Nogle gange har vi gjort det, og andre gange har vi ikke. Holdets præstation mod Barcelona er mit ansvar, og at fansene buhede af mig er fuldstændig acceptabelt og nogle gange retfærdigt. Jeg tror ikke, folk vil glemme, hvad vi har gjort og gør her. Snakken går, som om dette hold er ved at gå i opløsning, men det er rigtig meget i live og vil kæmpe til det sidste.

Seneste artikler...