Madridista

 
 

Tidligere Wolfsburg-præsident med i ny Real Madrid-bestyrelse

Florentino Pérez blev i går genvalgt som Real Madrid-præsident, da det stod klart at der ikke var nogen modkandidater til historiens måske bedste præsident.

Senere på dagen blev den nye bestyrelse så offentliggjort og her er der et spændende nyt navn i form af den tidligere præsident for tyske Wolfsburg, Francisco García Sanz, som træder ind i bestyrelsen som talsmand.

Francisco García Sanz er professor i økonomi og har en lang karriere i bil-industrien bag sig, idet han først var 15 år hos General Motors, hvorefter han skiftede til Volkswagen, hvor han var i 17 år, men han nåede altså også 9 år som øverste ansvarlige i den tyske Bundesliga-klub, Wolfsburg. Senest har han været tilknyttet en kommission nedsat af den spanske sportsdomstol, CSD, til at følge valgprocessen i det spanske fodboldforbund, da man skulle finde ny præsident.

Nye talsmænd i Real Madrid er også klubbens mange-årige Generaldirektør, José Ángel Sánchez og Manuel Redondo, som også har været direktør i klubben. Bortset fra Florentino Pérez er de to de absolut mest magtfulde folk i Real Madrid.

Vicepræsidenter i den nye bestyrelse er Eduardo Fernández de Blas, Pedro López Jiménez, Enrique Sánchez González og Enrique Pérez Rodríguez.

Seneste artikler...