180 millioner € brugt på fire spillere under kritik
180 millioner € var beløbet, som Real Madrid brugte i sommertransfervinduet 2025 på Franco Mastantuono, Álvaro Carreras, Dean Huijsen og Trent Alexander-Arnold. Nu er de alle sammen under kritik blandt medier og fans. Årsagen til dette er spillernes middelmådige- og skuffende præstationer igennem sæsonen.
Franco Mastantuono
Den dyreste af dem alle, Franco Mastantuono, kostede €63,2 millioner for Real Madrid. Den unge argentiner bragede ind i Xabi Alonsos startopstilling. Dog faldt han hurtigt af igen, og under Álvaro Arbeloa er det ikke blevet til mange minutter. Det er blevet til tre mål i denne sæson. Det forventes, at han bliver udlejet til sommer, så begrænsede minutter ikke bliver en hindring for udviklingen. Real Madrid foretrækker at sende den 18-årige argentiner på leje i LaLiga.
Dean Huijsen
Real Madrid investerede stort i forsvaret i sommertransfervinduet. Dean Huijsen blev købt for €58 millioner i Bournemouth, hvilket gør ham til den dyreste forsvarsspiller i Real Madrids historie. Den unge spanier debuterede for Spanien i marts 2025 og efter en god sæson for Bournemouth i Premier League, var der stor begejstring, da Real Madrid kunne annoncere købet. Dean Huijsen startede, som Franco Mastantuono, meget godt i klubben, men i kampen mod Atletico de Madrid i september 2025, viste han tegn på ustabilitet mod de store. Der skulle ikke gå længe før, at han viste sin værste kamp i Real Madrid-trøjen, da man tabte 1-0 til Liverpool i UEFA Champions League. Grundet dalende form og skader, er den 21-årige spanier kommet under kritik. Han har spillet 39 kampe og scoret to mål. Dog ser Real Madrid ham som en fremtidig stjerne i forsvaret, og vil derfor give ham tid til at udvikle sig og vænne sig til presset i Real Madrid.
Álvaro Carreras
Álvaro Carreras er en tidligere akademispiller hos Real Madrid, der først skiftede til Manchester United og derefter Benfica. Ligesom Dean Huijsen, startede Álvaro Carreras stærkt i klubben. Under Xabi Alonsos ledelse var Álvaro Carreras en fast mand på venstrebacken. Dog faldt spilletiden drastisk under Álvaro Arbeloa tid på sidelinjen. Han blev i visse kampe erstattet af skadesplagede Ferland Mendy. Særligt blev der sat meget fokus på Álvaro Carreras, da han fik store problemer FC Bayern Münchens Michael Olise i første kamp mod FC Bayern München i UEFA Champions League-kvartfinalerne. Álvaro Carreras har spillet 39 kampe og scoret to mål.
Trent Alexander-Arnold
Trent Alexander-Arnold viste sig at være den billigste af de fire indkøb. Englænderen kostede Real Madrid blot 11 millioner euro. Det var det beløb, klubben betalte Liverpool for at hente den engelske højreback ind til Klub-VM.
Hans første sæson i Real Madrid har dog været præget af skader, som har forhindret ham i at spille flere kampe i træk. Samtidig har hans offensive positionering efterladt masser af rum i den defensive højre side, og det har resulteret i indkasseringer af mål.
