Casillas: Jeg følte mig isoleret i Real Madrid

Iker Casillas har i et åbenhjertigt interview med Iñaki Gabilondo på Canal+ fortalt om sine seneste år i Real Madrid, hvor der har været voldsom polemik omkring målmands-legenden.

Madridista.dk har oversat det særdeles spændende interview til jer:

Aktuelt:
- Jeg har været gennem en skidt tid. Frem for alt på grund af en skade, som ændrede mit liv, men som altid når man gennemgår en skidt tid, kommer der noget positivt ud af det.

Skænderierne med Barcelona:
- Det er mere af det samme. Man kommenterer en historie, som ikke er sand. Jeg ringede til Xavi og Puyol og vi lagde skænderierne bag os. Balladen i disse kampe var beklagelige, men i det øjeblik vi spillede, kiggede hver enkelt spiller på sin klubs interesser. Før Barcelona-Real Madrid var der masser af spændinger, men det røg ud af vores hænder i den kamp, som de vandt med 3-2, vi var i en spændingsfyldt tid. Vi forsvarede vores træner. Jeg snakkede med Xavi og jeg snakkede med Puyol. Vi snakkede om alt. De snakkede om voldsomme tacklinger, vi snakkede om deres protester til dommeren. Iker Casillas sagde ikke undskyld til Xavi. Jeg ringede til ham for at sige, at vi måtte komme videre fra dette. Folk siger, at det var at hejse det hvide flag og sådan var det ikke. Der var spændinger og på landsholdet bebrejdede vi hinanden, men dette år tabte vi i Copa del Rey, vandt La Liga og så begyndte de gode tider.

Mourinho troede ikke på dig:
- Det må du spørge Mourinho om, han sagde ikke noget til mig. Det er en historie. Det er løgn, at jeg undskyldte over for Xavi.

Beskyldninger om forræder og muldvarp:
- Vi siger om dette land, at der er tusindvis af positive ting, men der er også dårlige ting. Og blandt de dårlige ting er misundelse. Det er klart, at der var nogle måneder, hvor alt var forbryderisk og hvor jeg var skyld i alt, hovedproblemet. Alle ønskede at udslette mig, fordi jeg var som pesten. Men det har hjulpet mig, at jeg vidste hvordan situationen var. Og på gaden har jeg også kun mødt folks glæde fra madridismoen og til folk, som ikke holdt med Real Madrid, for det vi gjorde.

Problemerne:
- José Mourinhos tid i Real Madrid var rigtig god for os. Det har jeg altid ment. Vi opnåede at udligne afstanden til Barcelona. Den første tid var rigtig god, den sidste tid var ikke god. Her snakker alle om ting, men dette var en relation, som ikke gav meget af den slags. Min største respekt til trænerne er total, men når der er ting, som du ikke bryder dig om, bør du diskutere det. Du bør respektere din chef.

Skyldige:
- Når der er en situation, som ikke er korrekt, begynder vi at lede efter skyldige. Efter bænkepladsen mod Málaga i december 2012, var holdet dårligt i La Liga, men i Copa del Rey og i Champions League gik det godt. Da fik jeg ekstra opmærksomhed. Jeg var ude af den kamp og så spillede jeg 5-6 kampe, indtil jeg blev skadet. Vi vandt de kampe og indkasserede ikke mål. Det var et wake up-call.

Afgørelsen:
- Jeg var væk fra holdet i to måneder. Før havde der været uenigheder, men gennem respekt, især fra min side.

Oplysninger fra Carbonero (Iker Casillas´ journalist-kæreste) om situationen i omklædningsrummet:
- Jeg mener, at man dengang søgte en undskyldning for at angribe mig. Angribe mig via min kæreste.

Fejl:
- De spurgte hende og hun er journalist. Gennem disse 3-4 dage kom der meninger om en situation og hun gengav bare, hvad hendes kolleger sagde.

Rygter:
- Jeg synes at det var fænomenalt, som jeg sagde, men derfra begyndte problemerne at hobe sig op om dette emne, som om at jeg brugte min kæreste til at videregive informationer fra omklædningsrummet.

En kampagne:
- Da jeg var ude i to måneder, begyndte der at blive skabt en bevægelse, som gik ud på hver dag at snakke om Casillas. Den ene dag efter den anden.

Arbeloa:
- Vi har vores uenigheder om synet på holdet, men på nuværende tidspunkt er det hjerteligt og dannet, selv om det ikke er som for 7 år siden. I kampen mod Ludogorets var vores relation god. Bortset fra fodbolden er vores relation ikke den samme som for år tilbage, men den er hjertelig.

Muldvarp:
- Har træneren sagt det, har folk sagt det, har den største klub i verden sagt det. Jeg ønsker at tro, at det har de ikke. Jeg har været 17 år i klubben, jeg har mødt mange journalister, som har rejst med os, men det er ikk ensbetydende med, at jeg ikke kan holde mine roller adskilt.

Pibekoncert fra publikum:
- Det gør ondt. Jeg har været her siden jeg var 9 år gammel, jeg har opnået ting. Denne klub var springbrættet til landsholdet. Publikum er suveræne, men det gør ondt. Men på den anden side, så betyder 15 år på førsteholdet også at man er nødt til at acceptere nogle ting.

Jeg var meget langt nede:
- For to år siden skete der ting, om det var via brutalitet eller voodoo. Men denne sæson er den jeg husker bedst, selv om det var den, hvor jeg spillede mindst. Og det var den, som påvirkede mig mest. Jeg var nødt til at finde styrke indefra for at rejse mig.

Hvorfor svarede du aldrig Mourinho?
- Jeg kunne godt have valgt at snakke og have svaret Mourinho, men jeg valgte at tie stille. Mange har bebrejdet mig, at jeg fastholdt tavsheden. Jeg mener, at det ville have givet større ballade at gå ind i det. Vi havde ikke nogen god relation og sådan er det. Jeg valgte at tie stille. Jeg beskylder ikke nogen for noget, jeg sætter heller ikke nogen i dårligt lys. Det normale ville dog på dette tidspunkt have været at tale.

Var du overrasket over Florentino Pérez´ behandling af dig under Mourinho-affæren?
- Jeg var isoleret, jeg var ikke en del af holdet. Jeg bad flere gange om at rejse med holdet, fordi jeg gerne ville være en del af det og det, som bekymrede mig mest var at jeg var skadet og at pressemøderne var så uvelkomne...Aitor Karanka sagde, at han ikke havde den højeste kompetence. Jeg følte mig isoleret.

Adán:
- Han har genfundet sit sportslige liv. Han spiller for et fantastisk Betis-hold. Han er en vigtig spiller for den klub.

Mødet med Ramos og præsidenten:
- Når vi snakker med præsidenten er det om ting, der vedrører truppen. Vi snakker ikke om Mourinho. For mig er Mourinho en af de største trænere, jeg har haft, modig og med karakter. Det blev udlagt som om, at vi havde presset klubben.

Forlade Spanien:
- Ja, jeg tænkte på at rejse. Jeg ville ikke ødelægge noget eller skabe en dårlig atmosfære, fordi jeg altid ønsker at Real Madrid vinder. Men nu tænker du: "Man skal fighte og kæmpe". Disse to år har fået mig til at kæmpe og styrke mig. Jeg gjorde ingen mine til at rejse. Det var mere folk, der snakkede. Der var ingen konkrete tilbud. Min ide var at slutte min karriere her.

Paris 2016 (EM):
- Jeg drømmer om det, fordi VM-slutrunden ramte mig. Jeg har et opgør med den. Jeg holder mig til det seneste og jeg bryder mig ikke om hvordan jeg var i Brasilien. Jeg ville gerne være med i Frankrig i 2016, men først er der 2015.

Kysset til Sara Carbonero:
- Det var spontant, selv om jeg havde tænkt på det efter det vi havde oplevet ved den VM-slutrunde. Vi tabte til Schweiz og det så ud som om at det var Casillas´ skyld, at jeg var på vildspor. For hende var det svært, for hun var en næsten anonym person. Det hele gik godt fra starten. Folk troede, at vi levede i en verden af permanent lykke, men vi havde journalister, som fulgte os. Jeg forstod dem, men vi indgik en aftale med dem for at fastholde vores privatliv.

Madrid:
- Det er mit hjem. Sådan har jeg altid følt det. Den har dannet mig, for at starte et sted. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden Madrid.

Skifte klub:
- Jeg ville gerne have en anden oplevelse ude for at værdsætte Madrid endnu mere, som allerede har en uberegnelig værdi for mig.

Diskussionen med forældrene:
- Det er løst. Min søns fødsel har været vigtig. De kom med det samme for at se den lille. Det var en normal uenighed mellem fædre, som altid ser en som et barn.