Direkte i semifinalen
Det tog kun en kamp, og så var Real Madrid i semifinalen.
For helt som ventet fik Real Madrid ingen nævneværdige problemer med at besejre tyrkiske Galatasaray, der kun i få glimt var decideret farlige for den spanske defensiv. Ovenpå 3-0 sejren kan Mourinhos mandskab rejse til Tyrkiet med god samvittighed, hvor mere end meget skal gå galt, hvis ikke avancementet til semifinalen skal sikres definitivt.
Sejren var der reelt aldrig tvivl om, da Madrid med sin 2-0 føring ved pausen havde distanceret sin tyrkiske modstander markant. Målene før halvtid blev sat ind af Cristiano Ronaldo og Benzema, mens Higuaín tog sig af scoringen på den anden side af pausen.
Mens Cristianos vip over keeper Muslera til 1-0 var et bevis på stor afslutterkunst, så var både målene til 2-0 og 3-0 målene resultater af formidable fremlægninger fra henholdsvis Essien og Xabi Alonso. Et tydeligvis på, at Real Madrid magter den svære kunst at være farlige på mere end en måde, hvilket selvsagt er ren gift for enhver modstander.
Og den defensive disciplin, det kræver at afholde Madrid fra at udnytte disse udtalte kompetencer, havde Galatasaray simpelthen ikke.
Der bør dog rent offensivt falde store roser til tyrkerne, der viste, at de på træner Fatih Terims opfordring, foretrækker at angribe frem for at forsvare sig. Men selv med farlige folk som Yilmaz og Drogba i front, så blev det aldrig rigtigt farligt for Real Madrid, der dog i stedet fik et par gode omstillingsmuligheder ud af gæsternes taktik.
Med lidt mere skarphed havde de som minimum kastet et par ekstra scoringer af sig.
Med sejren på 3-0 lykkedes det for øvrigt for første gang i dette års Champions League for Real Madrid at holde målet rent, hvilket i den grad må tilskrives den hvide midterakse med Ramos og Varane, som viste, at end ikke otte-måls-scoreren Yilmaz og store, stærke Drogba var reelle trusler. Den slags giver ro i sindet og masser af tro på, at man kan fortsætte marchen mod ’La decima’
Mod kampens slutning sikrede Sergio Ramos sig et gult kort, der giver ham karantæne i den returkamp, som altså nu er mere end underordnet i det store billede.
Real Madrid - Galatasaray 3-0 (2-0)
1-0 Cristiano (10. min.), 2-0 Benzema (29. min.), 3-0 Higuaín (73. min.)
Advarsler:
Real Madrid: Essien, Sergio Ramos, Modric
Galatasaray: Nounkeu, Melo, Yilmaz, Drogba
Dommer: Svein Oddvar Moen
Real Madrid: Diego López – Coentrão, Ramos, Varane, Essien – Xabi Alonso, Khedira – Cristiano, Özil (79. min., Modric), di María (85. min., Pepe) – Benzema (65. min., Higuaín)
Málaga: Muslera – Riera (83. min., Amrabat), Nounkeu, Semih Kaya, Eboué – Selcuk Inan, Felipe Melo, Hamit Altintop (77. min., Bulut) – Sneijder (45. min., Zan) – Yilmaz, Drogba