Madridista

 
 

Real Madrids Youth League-hold klar til 1/16-finaler efter storsejr

Álvaro Arbeloas Youth League-mandskab knuste i tirsdags Atalanta med hele 0-4 og man slutter dermed som nr. 6 i grundspillet.

Formatet er en smule anderledes end i Champions League, hvor holdene skal spille otte kampe, for her slipper man med seks kampe og allerede den 20. december trækkes der lod til 1/16.-finalen.

Kampen mod Atalanta blev en ensidig affære, hvor Arbeloas tropper stort set var på bolden hele første halvleg, men først kom foran i det 41. minut på et straffespark, som Diego Aguado scorede på.

I anden halvleg satte man trumf på, da Jacobo Ortega scorede to gange inden for tre minutter, inden Jesús Fortea lukkede og slukkede et kvarter før tid.

Real Madrid kan se frem til en på papiret overkommelig modstander, idet man møder et hold, der blev placeret på plads 17-22 og det bliver et af følgende hold:
Celtic
Dortmund
Liverpool
Lille
Dinamo Zagreb
Monaco

Real Madrid Juvenil A: J. Navarro, Fortea (Ukpeigbe, 80’), Mario Rivas, Diego Aguado, Óscar Mesa, Cristian David, Cestero, Roberto (Montero, 79’), Yáñez (Diego Martínez, 80’), Liberto (Reyes, 73’) og Barroso (Jacobo Ortega, 59’).

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...