Real Madrid C får en ny chance og ser ud til at blive i Segunda RFEF

Real Madrid C ser ud til at få en uventet redningskrans og kan alligevel fortsætte i Segunda RFEF, selv om holdet sportsligt rykkede ned efter nederlaget i playout-opgøret mod Estepona i sidste sæson.

Nedrykningen var en af de få skuffelser i en ellers succesrig sæson for La Fábrica, hvor ungdomsafdelingen blandt andet kunne fejre triumfen i UEFA Youth League og Castillas kvalifikation til oprykningsspillet. Allerede da nedrykningen blev en realitet, var klubben dog opmærksom på, at økonomiske problemer hos andre klubber kunne åbne en bagdør tilbage til rækken.

Det er nu blevet en realitet. Tarazona og Arenteiro, som begge rykkede ned fra Primera RFEF af sportslige årsager, er efterfølgende blevet tvangsnedrykket til Tercera RFEF på grund af manglende lønudbetalinger til spillerne. Dermed er der blevet to ledige pladser i Segunda RFEF.

Real Madrid C står sammen med Castellón B først i køen til at overtage en af de ledige pladser, da begge mandskaber tabte deres playout-kampe om overlevelse. Castellón B får førstevalget mellem de to ledige grupper, mens Real Madrid C overtager den resterende plads.

Ifølge spanske medier er der ingen tvivl om, at Real Madrid vil benytte muligheden for at blive i Segunda RFEF. Det betyder dog, at reserveholdet ikke kommer til at spille i sin normale gruppe 5, men i stedet bliver placeret i enten gruppe 1 eller gruppe 2.

Den officielle bekræftelse ventes inden for de kommende dage, men alt peger på, at Real Madrid C fortsætter i den fjerdebedste spanske række. Det er en vigtig strategisk gevinst for La Fábrica, da klubbens næstbedste reservehold dermed fortsat kun vil befinde sig én række under Castilla. Samtidig bliver overgangen fra ungdomsholdene til seniorfodbold lettere for de mange talentfulde spillere fra den succesfulde U19-årgang, som ikke får plads i Castillas trup i den kommende sæson.

Log-på for at kommentere

Real Madrid henter Espanyol-talent

Real Madrid har været hurtigt ude og er nået til enighed med Espanyol om at hente det 14-årige stortalent, Jan Vila, som regnes for en af de mest talentfulde kantspillere i spansk fodbold.

 

Hans præstationer for Espanyol har vakt opsigt hos Real Madrid, Barcelona og flere Premier League-klubber, men det blev altså Real Madrid, som kan byde ham velkommen i Valdebebas, hvor man har store forventninger til den spanske U14-spiller.

Herudover får La Fábrica også i den kommende sæson tilgang af Raphaël Varanes og Achraf Hakimis sønner.

Log-på for at kommentere

Kampprogrammet er klar: Castilla åbner ude mod Teruel

Real Madrid Castilla kender nu sit kampprogram for Primera Federación 2026/27. Julián López de Lerma og hans mandskab indleder sæsonen i weekenden den 29.-30. august med en udekamp mod Teruel, mens sæsonen afsluttes den 22.-23. maj på udebane mod CE Europa.

Castilla er blevet placeret i Gruppe 2, hvor modstanderne kommer fra Andalusien, Aragonien, Catalonien, Valencia-regionen, Murcia og De Baleariske Øer.

Målet bliver igen at kæmpe med om oprykning til Segunda División. Vinderen af gruppen rykker direkte op, mens holdene på anden- til femtepladsen kvalificerer sig til oprykningsplayoff. De fem dårligst placerede hold rykker ned i Segunda Federación.

Et af efterårets største opgør bliver lokalderbyet mod Atlético Madrileño, som spilles på Alfredo Di Stéfano i sjette spillerunde, mens returopgøret er programsat til marts.

Castillas kampprogram 2026/27
1. halvsæson

29.-30. august: Teruel – Castilla
5.-6. september: Castilla – Juventud de Torremolinos
12.-13. september: Águilas FC – Castilla
19.-20. september: Sant Andreu – Castilla
26.-27. september: Castilla – AD Alcorcón
3.-4. oktober: Castilla – Atlético Madrileño
10.-11. oktober: UD Ibiza – Castilla
17.-18. oktober: Castilla – Antequera
24.-25. oktober: Algeciras – Castilla

oktober-1. november: Castilla – Cartagena
7.-8. november: Castilla – Hércules
14.-15. november: Gimnàstic de Tarragona – Castilla
21.-22. november: Castilla – Real Murcia
28.-29. november: Rayo Majadahonda – Castilla
5.-6. december: Castilla – Real Jaén
12.-13. december: Castilla – Real Zaragoza
19.-20. december: Huesca – Castilla
2.-3. januar: Castilla – CE Europa
9.-10. januar: Villarreal B – Castilla
2. halvsæson

16.-17. januar: Castilla – Algeciras
22.-24. januar: Antequera – Castilla
30.-31. januar: Castilla – Sant Andreu
6.-7. februar: Real Murcia – Castilla
13.-14. februar: Castilla – Rayo Majadahonda
20.-21. februar: Cartagena – Castilla
27.-28. februar: Castilla – UD Ibiza
6.-7. marts: Real Zaragoza – Castilla
13.-14. marts: Castilla – Teruel
20.-21. marts: Atlético Madrileño – Castilla
27.-28. marts: AD Alcorcón – Castilla
3.-4. april: Castilla – Villarreal B
10.-11. april: Real Jaén – Castilla
17.-18. april: Castilla – Huesca
24.-25. april: Hércules – Castilla
1.-2. maj: Castilla – Gimnàstic de Tarragona
8.-9. maj: Juventud de Torremolinos – Castilla
15.-16. maj: Castilla – Águilas FC
22.-23. maj: CE Europa – Castilla
Efter endnu en sæson tæt på oprykningspladserne bliver ambitionen for Castilla igen at blande sig i toppen af Primera Federación og tage det sidste skridt op i den næstbedste spanske række.

Log-på for at kommentere

Spansk presse: Valencia har forespurgt på Joan Martínez

Real Madrids unge midterforsvarer Joan Martínez kan være på vej til at få sin første oplevelse med seniorfodbold uden for klubben. Ifølge spanske medier har Valencia rettet blikket mod den 18-årige forsvarsspiller, som ses som en mulig forstærkning til den hårdt ramte defensiv på Mestalla.

Valencia arbejder fortsat på at få truppen på plads inden sæsonstart, men klubben er langt fra i mål. Især i forsvaret er behovet stort, da både Copete og Mouctar Diakhaby døjer med skader, og samtidig forventes Cenk Özkaçar at forlade klubben.

Det har fået Valencia til at undersøge muligheden for at hente Joan Martínez, der for tre år siden skiftede fra Levantes ungdomsakademi til Real Madrid. Trods en alvorlig knæskade har den talentfulde stopper gjort så stort et indtryk, at han allerede har været udtaget til førsteholdstruppen under både Xabi Alonso og Álvaro Arbeloa.

Den unge spanier har kontrakt med Real Madrid frem til sommeren 2029, og derfor er en permanent transfer ikke på tale. Valencia har i stedet sonderet terrænet for en lejeaftale med en købsoption. Samtidig ønsker Real Madrid efter sigende at bevare en del af de økonomiske rettigheder til spilleren – en model, som klubben ofte benytter, når talenter fra La Fábrica sendes videre.

Forhandlingerne er endnu ikke nået længere end den indledende interesse, men Valencia ser Joan Martínez som en spiller, der kan tilføre både kvalitet og fremtidsperspektiv til klubbens forsvar. Om Real Madrid er villige til at lade et af klubbens største forsvarstalenter tage næste skridt i Valencia, må de kommende uger vise.

Log-på for at kommentere

Real Madrid Castilla i gruppe 2 i Primera Federación

Det spanske fodboldforbund har offentliggjort sammensætningen af grupperne i Primera Federación, som er den spanske tredje division. Real Madrid Castilla er i gruppe 2 med hold fra Madrid, Andalusien, Aragonien, Catalonien, Valencia, Murcia-regionen og De Baleariske Øer. Kampprogrammet offentliggøres tirsdag 30. juni.

Gruppe 2 består af AD Alcorcón, Águilas FC, Algeciras CF, Antequera CF, Atlético Madrileño, CD Teruel, CE Europa, CF Rayo Majadahonda, FC Cartagena, Gimnàstic de Tarragona, Hércules de Alicante CF, Juventud de Murmolinos CF, Real Madrid CF, Real Jaén CF , Real Jaén CF, Zagoza CF, Real Madrid SD Huesca, UD Ibiza, UE Sant Andreu og Villarreal CF B.

Real Madrid Castilla jagter oprykning

Heller ikke i år blev det til en plads i Segunda División for Real Madrid Castilla, som ikke har spillet i den næstbedste spanske række siden 2013/14-sæsonen. Målet er dog klart for

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...