Rodri
Real Madrid Castilla sikrede sejr mod Talavera
Real Madrid Castilla fortsætter de gode resultater og i weekenden blev det til en sejr på 1-2 ude over Talavera og dermed kan man fortsat glæde sig over at ligge på en af playoff-pladserne om oprykning.
Det begyndte ellers skidt for Real Madrid Castilla, som kom bagud efter ti minutters spil, da Di Renzo stødte med frem og fra tæt hold sendte et indlæg i nettet, men det slog ikke de unge Castilla-spillere ud.
I stedet overtog de kampen og kom frem til flere gode afslutninger, som dog ikke i første halvleg gav gevinst.
Belønningen for det gode spil kom i anden halvleg, da Pol Fortuny udlignede på et langskud efter syv minutters spil og 20 minutter før tid, gik han med i straffesparksfeltet og udnyttede Jacobos frispilning til at score sejrsmålet.
Real Madrid Castilla ligger på fjerdepladsen i Primera Federación Gruppe 1 og har på papiret fire overkommelige kampe tilbage til at sikre sig playoff-pladsen.
Real Madrid Castilla: Mestre, D. Jiménez, Joan Martínez, Valdepeñas, Manu Serrano, Cestero (Cristian David, 75’), Manuel Ángel, Palacios (Fortea, 89’), Pol Fortuny (Lamini Fati, 89’), Liberto (Alexis Ciria, 60’) og Rachad (Jacobo, 60’).
Tætpakket januar-program venter Real Madrid
Et nyt år er begyndt, og forhåbentlig bliver det for Real Madrid markant bedre end et trofæløst og skuffende 2025. Men hvis man vil have en god start på året, kræver det dog, at man allerede nu opper sig, når januar byder på deltagelse i hele fire forskellige turneringer.
Første opgave er den 4. januar, hvor Betis kommer på besøg i en ligakamp, og allerede derefter venter det første sceneskift. Dernæst skal man nemlig en tur til Saudi Arabien for at spille semifinale i Den Spanske Super Cup imod Atlético Madrid den 8. januar med en eventuel efterfølgende finale den 11. januar.
Så står den på Copa del Rey imod en endnu ukendt modstander i ottendedelsfinalen den 13. eller 14. januar, inden Levante kommer forbi i LaLiga den 17. januar. Måneden rundes af med skiftevis Champions League- og LaLiga-bold den 20., 25. og 28. januar imod Monaco, Villarreal og Benfica i den rækkefølge.
Real Madrids fulde januar-program:
4. januar: Real Madrid-Real Betis i LaLiga
8. januar: Atlético Madrid-Real Madrid i Den Spanske Super Cup
11. januar: Eventuel finale i Den Spanske Super Cup
13./14. januar: Ottendedelsfinale i Copa del Rey
17. januar: Real Madrid-Levante i LaLiga
20. januar: Real Madrid-Monaco i Champions League
25. januar: Villarreal-Real Madrid i LaLiga
28. januar: Benfica-Real Madrid i Champions League
Fortea og Aguado med til klub-VM
Fortea og Aguado med til klub-VM
Jesús Fortea og Diego Aguado er næppe navne, som enhver fodboldfan har først på tungen, når de bliver bedt nævne unge spanske spillere, men måske vil det ændre sig i fremtiden.
Således kunne vi i går videreformidle nyheden om, at den 18-årige højreback, Fortea, er klar til at forlænge med Real Madrid. Nu kan vi imidlertid også berette om, at han skal med til VM for klubhold, sammen med en anden ung profil fra årgang 2007, Aguado.
De to spillere har derfor meldt fra til u19-EM med landsholdet, der i øvrigt står til at møde Danmark i åbningskampen, fordi de er udtaget til førsteholdets kampe ved FIFAs nye klub-VM. Forhåbentlig vil vi få mere at se til de to unge forsvarsspillere i fremtiden, så de ikke har droppe EM-slutrunden forgæves.

