Sikker Femenino-sejr i Champions League

Real Madrid Femenino fik i går den første sejr i Champions League, da Paris FC blev sendt hjem med et nederlag på 3-0.

Efter tre uafgjorte kampe gjaldt kun sejren for Pau Quesadas tropper, som da også tog styringen med kampen fra start og anført af Caruso kom man frem til en del chancer en målløs første halvleg.

Real Madrid Femenino var fortsat spilstyrende i anden halvleg, men havde svært ved for alvor at sætte sig igennem, men ti minutter inde i halvlegen var det netop Caruso, som fulgte op på en afslutning fra Golden Girl-vinder Schröder og bragte hjemmeholdet foran.

Midt i anden halvleg var det så indskiftede Beerensteyn, som gjorde det til 2-0 og så var kampen reelt afgjort og Linda Caicedo lukkede og slukkede med sin scoring til 3-0 med ti minutter igen.

I kampens sidste minutter måtte Laia præstere en stor redning for at holde Paris FC fra scoring og i banens anden ende måtte Seweryn gøre det samme for at hindre Beerensteyn i at blive dobbelt målscorer.

Både Sara Holmgaard og Signe Bruun fulgte kampen fra bænken og fik ikke spilletid i denne omgang.

Real Madrid Femenino: Laia, Eva Navarro (Levels, 85’), M. Méndez, Andersson, S. Cristóbal, Elisa (Linda Caicedo, 62’), Irune (Noe, 89’), Caruso, Andreia J. J., Athenea (Beerensteyn, 46’) og Schröder (Angeldahl, 84’).

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...