AS: Real Madrid følger Erling Haland

Real Madrid har i lighed med mange andre storklubber i Europa fået øjnene op for Red Bull Salzburgs 19-årige norske angrebstalent, Erling Haland, som i øjeblikket er topscorer i Champions League med fire mål i de første to kampe.

Den 194 cm. høje angriber er ikke kun målfarlig i verdens største turnering, for i denne sæson er han noteret for 18 mål i 11 kampe og det vækker naturligvis opsigt.

Derfor følger Real Madrid i øjeblikket nordmanden tæt og man overvejer at byde på ham for at følge strategien om at hente unge talenter, inden de bliver for dyre. Erling Haland blev i 2018 hentet til Salzburg for 5 millioner €, men han er steget i værdi og Transfermarkt har ham i øjeblikket vurderet til 12 millioner €.

I den virkelige verden tæller disse priser dog ikke alverden og derfor kan man hurtigt stå i en situation, hvor prisen på Haland kan eksplodere med andre klubbers interesse.

Seneste artikler...