Kaká-fremtid afgøres af Ancelotti
Kaká går endnu en sommer i møde, hvor han må se sit navn på rygtebørsen på vej væk fra Real Madrid.
Sådan har det været siden hans ankomst til klubben og det skyldes i høj grad, at han på ingen måde har indfriet de tårnhøje forventninger, der naturligvis har været på en spiller med hans status og prisskilt. Mange sætter nu deres lid til, at hans tidligere træner, Carlo Ancelotti, kan få ham tilbage på rette spor og meget tyder da også på, at det bliver den italienske træner, som får det sidste ord at skulle have sagt i forhold til brasilianerens fremtid i Real Madrid.
Og Kaká skal angiveligt være klar til at rejse, hvis Ancelotti mener at det vil være det bedste, men kun hvis han får lov til at rejse på en fri transfer og der er tilsyneladende tilbud både fra Brasilien og fra den amerikanske MLS-liga.
Til gengæld for at lade Kaká rejse gratis får man frigivet en plads i offensiven, som de nye spillere som Jesé og Isco kan få glæde af og samtidig sparer man den høje lønudgift i brasilianerens resterende kontrakt-periode.
