Næststørste udesejr i europæisk regi
Real Madrid hentede i tirsdags sin næststørste udesejr i europæisk regi, da Galatasaray blev slået med 1-6.
Kun Real Madrids sejr på 0-7 mod Progress Niedercorn fra Luxemburg overgår den imponerende sejr, som kom i hus via scoringer på stort set hver eneste afslutning.
Hovedpersonen var naturligvis Cristiano Ronaldo, som fejrede sin kontraktforlængelse ved at score hattrick og han er nu på 53 mål i 93 Champions League-kampe, heraf 38 i 41 kampe for Real Madrid.
