LFP støtter Real Madrid-økonomi

Spanske AS har i de seneste dage kørt en kampagne mod Florentino Pérez, hvor man især har fået tidligere Real Madrid-notabiliteter til at stille spørgsmålstegn ved økonomien.

Nu får Real Madrid uventet hjælp af den spanske ligaforening, LFP, som erklærer, at klubben har en sund økonomi, som på ingen måde bringer klubbens eksistens i fare.

LFP forsikrer, at "Real Madrid handler ud fra en excellent finansiel situation", også selv om klubben angiveligt har en gæld på 541 millioner €, men det modsvares af indtægter på 514 millioner € og en netto-egenkapital på hele 312 millioner €.

Real Madrids nettogæld er anslået til 90 millioner € og det er kun 18% af UEFAS tilladte grænse i forhold til Financial Fair Play og ligaforeningen lægger sig altså dermed op af andre finans-eksperter, som heller ikke finder anledning til bekymring over Real Madrids økonomi.

Seneste artikler...