Spansk presse: Real Madrid giver Ferland Mendy tilladelse til at finde ny klub

Godt nok betragter Real Madrid-ledelsen truppen som værende komplet til den forestående sæson, men det betyder ikke, at man ikke er klar til ændringer. Heller ikke, at man ikke selv opsøger dem.

I hvert fald skal Real Madrid have meddelt Ferland Mendy, at man ikke vil stå i vejen for ham, hvis han finder en ny klub i løbet af august måned.

Mere præcist betyder det, at man er klar til at lade Ferland Mendy skifte på en fri transfer, hvis han kan finde en anden klub, som måske uden en transfersum oveni lettere vil kunne imødekomme franskmandens lønkrav.

Hvis Ferland Mendy vælger at blive, vil Real Madrid naturligvis respektere hans kontrakt og lade ham indgå i truppen på lige vilkår, men betingelserne har bestemt udviklet sig i negativ retning for ham efter at have været en af Ancelottis foretrukne til nu at være tredjevalg på venstrebacken efter Fran García og nyerhvervelsen Álvaro Carreras.

Seneste artikler...