Steven Gerrard storroser Xabi Alonso

Liverpool-legenden Steven Gerrard er fuld af beundring for sin tidligere holdkammerat og nære ven Xabi Alonso, der har fået en forrygende start på trænerkarrieren i Real Madrid.
De to udgjorde sammen en af de mest elegante midtbanekonstellationer i Premier League i midten af 00’erne, og venskabet mellem dem rækker langt ud over banen.
I et interview fortæller Gerrard, at han ikke er overrasket over Alonsos succes som træner.
“Man kunne lytte til ham hele dagen lang. Jeg er meget glad på hans vegne. Som person er han en stjerne, og som spiller var han en stjerne. Jeg er sikker på, at hvis han fortsætter sådan her, vil han blive en topmanager. Det har han allerede vist på kort tid. Han har været rigtig god,” siger Steven Gerrard og tilføjer, at det allerede dengang i Liverpool næsten var som at spille med en træner på midtbanen.
Xabi Alonso har da også fået en næsten perfekt start som cheftræner i den spanske hovedstad. Real Madrid topper La Liga og har lagt solidt fra land i Champions League.
Næste opgave for Alonso og Real Madrid bliver en udekamp mod Getafe, inden sæsonens første El Clásico venter mod FC Barcelona weekenden efter.
