Referat: Real Madrid – Barcelona 2-1, LaLiga, 10. spillerunde

VAMOOOOS! Efter fire nederlag på stribe imod Barcelona, slog Real Madrid i dag tilbage med en fortjent 2-1-sejr hjemme på Bernabéu, hvormed man ligger sig fem point foran ærkerivalerne i LaLiga.

Det var en elektrisk kamp med et hav af chancer, opspil til muligheder og generelt en uendelig lang liste af små sekvenser og aktioner, man kunne tage fat på. Eksempelvis scorede Real Madrid hele tre mål, der blev annulleret for offside, ét straffespark blev annulleret, et andet blev dømt og brændt, og så fik Pedri rødt kort til slut i kampen efter ellers at være sluppet uforståeligt for netop dét få minutter forinden.

Og nåh ja. Så havde Yamal det væsentligt mere i munden end i fødderne i denne omgang, for Carreras havde et godt greb om bøjlen på det ellers så selviscenesættende Barcabarn. Real Madrids venstreback døjede dog også selv med usikker boldbesiddelse og mistede flere unødvendige bolde, men rent defensivt var det bestemt et skridt i den rigtige retning.

Kampen sluttede som nævnt blot med tre mål, og de kom alle i første halvleg. Det første efter 22 minutter, hvor Bellingham på Zidansk manér vendte sin store krop så hurtigt og elegant, at Pedri ikke nåede at forhindre ham i at sende en perleaflevering i dybden til Mbappé, der sikkert sparkede bolden i kassen til 1-0.

Generelt endte Real Madrid med at sætte det mest markante aftryk på første halvleg, selvom begge hold brændte en masse gode muligheder. Bellingham havde flere afslutninger, men desværre med det kolde venstreben ad flere omgange, og både Vinícius og Mbappé fik også sparket på mål. Det samme gjaldt i den anden ende, hvor Ferran Torres pludselig stod helt fri til at brænde en stor chance. Courtois tog sig dog af det hele, på nær situationen efter 38 minutter, hvor Güler sløsede med bolden i opspillet, hvilket endte med et mål fra Fermín til 1-1.

Heldigvis gik der kun fem minutter, før Real Madrid slog igen, og her var det efter en fantastisk aktion af Vinícius, der driblede forbi ellers stærke og hurtige Koundé og sendte et venstrebensindlæg ind bagerst i feltet, hvor Militão stod klar til at heade bolden ind til en helt fri Bellingham, der scorede sit andet mål i sæsonen.

I anden halvleg blev det mere ligeværdigt, især fordi Real Madrid til slut stillede sig tilbage og forsvarede føringen. Allerede efter 50 minutter fik Mbappé dog en gylden mulighed for at score til 3-1 på et straffespark, som han desværre afviklede på skuffende vis med en slatten afslutning lige i keeperens armhøjde. Straffesparket – selvom det blev dømt korrekt og efter reglerne – var dog også åndssvagt i sig selv. Skal man virkelig have straffespark, fordi en forsvarsspiller ved et uheld kommer til at tjatte til bolden, få sekunder inden den alligevel ryger bag baglinjen?

Det fortsatte altså ved 2-1, selvom ingen af holdene så specielt solide ud defensivt. Begge hold sparkede på mål – faktisk i alt hele 38 gange i kampen – men bolden røg ikke ind, og i stedet kom der fuldstændig unødvendig drama, da Xabi Alonso ellers rationelt nok valgte at skifte Vinícius ud til fordel for den mere boldsikre og defensivt orienterede Rodrygo. Vinícius reagerede pinagtigt, nærmest på grådens rand, inden han stormede i omklædningsrummet som en møgunge, der ikke må blive opvartet af dværge til sin 18-års fødselsdagsfest, og dét kommer helt sikkert til at være en historie de kommende dage.

Heldigvis bragte det ikke holdet ud af fatning, og kampen blev kæmpet i hus med indskiftningerne af Brahim, Carvajal, Rodrygo, Ceballos og Gonzalo. Fem spillere, der intet nåede at vise rent spillemæssigt, men som kæmpede forbilledligt, og dermed fik Xabi Alonso sin klart flotteste sejr som Real Madrid-cheftræner og et stort boost til sit projekt, der har været sat store spørgsmålstegn ved efter nederlaget i El Derbi. SÅDAN!

Kampens badebold: Vinícius. Uden tvivl. Forfærdelig forkælet reaktion over at blive skiftet ud i en situation, hvor det ikke skal handle om hans ego, men om hvad holdet har brug for for at vinde så stor en kamp. Der må jo blive taget nogle foranstaltninger, så han aldrig kommer til at opføre sig sådan igen. Fordi hvordan kan Alonso ellers spille med ham igen?

Kampens spiller: Bellingham for sit mål, sin smukke assist og sin utrættelige arbejdsiver. Også store roser til Camavinga for sin forvaltning af sin højre wingback og til Militão, der lukkede alt ned centralt.

Perspektiver mod kommende kampe: Sikke et rygstød til Xabi Alonsos projekt, og så er der ovenikøbet en hel uge til at komme sig inden næste kamp. Hvis man så også kan slå Liverpool – kriseramt eller ej – i starten af november, så begynder det virkelig at ligne noget. Ja, vi kan stadig se masser af plads til forbedring i spillet, men rent moralsk er dette en kæmpe sejr og samtidig et nyrestød til Barcelona, der døjer med tvivlsomt forsvarsspil og selvfede teenagere. Malurten i bægeret er dog klart Vinícius. Det bliver interessant at se, hvordan Alonso behandler det.