Spansk journalist: Enrique Riquelme i kontakt med Cesc Fábregas

Enrique Riquelme har endnu ikke løftet sløret for, hvem han ønsker som træner for Real Madrid, hvis han bliver valgt som præsident.

Han har dog bekendtgjort, at han har en aftale med en træner, som i øjeblikket er på kontrakt i en anden klub og bebudet, at man vil afsløre navnet inden medlemmerne skal til stemmeurnerne den 7. juni.

Journalisten Rubén Cañizarez mener at vide, at Enrique Riquelmes bagland er i kontakt med Cesc Fábregas, som netop på eminent vis har ført Como til Champions League-deltagelse næste år.

Ifølge Cañizares er der endnu ikke indledt deciderede forhandlinger mellem parterne, men Cesc Fábregas passer godt ind i Enrique Riquelmes ambitioner om at gøre Real Madrid mere spansk.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...