Mourinho mere end antyder exit

Tiden rinder ud for José Mourinho i Real Madrid.

 

Det mere end antydede han efter aftenens CL-exit, hvor han efter kampen sagde følgende til engelske ITV, da han blev spurgt om han var i Real Madrid i den kommende sæson:

 

- Måske ikke. Jeg ønsker at være et sted, hvor man holder af mig.

 

Det uddybede han med at forklare, at i eksempelvis England er han afholdt af både tilhængere og presse, hvor han kun bliver kritiseret, når der er grund til det, men hvor han også får kredit for de ting, han opnår, mens det forholder sig anderledes i Spanien, hvor han antydede at især spansk presse hader ham.

 

Han vil efter sæsonen sætte sig sammen med Florentino Pérez, som han i interviewet kaldte sin ven og sammen vil de finde den løsning, som er bedst for alle parter.

Seneste artikler...

Annonce