Real Madrid-rekord i Málaga-kamp
Real Madrid hamrede i onsdags seks mål ind bag Willy og Kameni i Málaga-målet og det gav et par bemærkelsesværdige milepæle.
Det var nemlig første gang i spansk fodbold-historie, at de seks mål ikke bare var signeret seks forskellige spillere, men også seks forskellige nationaliteter. Der stod nemlig spansk, portugisisk, tysk, fransk, kroatisk og argentinsk på de scoringer, som Albiol, Cristiano Ronaldo, Özil, Benzema, Modric og Di María satte ind.
Det var samtidig første gang i 22 år, at seks forskellige spillere kom på måltavlen for Real Madrid i samme kamp.
