Resultater fra La Fábrica
La Fábrica har afsluttet en flot weekend med masser af sejre og masser af mål.
Som nævnt i en tidligere nyhed kom Real Madrid Castilla tilbage på sporet med en sejr på hele 4-0 over Racing Santander, og Madridista.dk bringer dig her et overblik over de øvrige resultater:
Real Madrid C var på besøg hos Salamanca til et ophedet opgør mod en svær rival, men La Fábricas næstbedste hold bragte sig hurtigt foran ved Raúl de Tomas.
Salamanca svarede dog igen omkring den halve time, hvor man først udlignede i det 27. minut på et straffespark og i det 33. minut scorede man til pauseføringen på 2-1.
I anden halvleg genfandt Real Madrid C styringen med kampen og man kom frem til flere gode chancer, inden Burgui blev nedlagt i straffesparksfeltet og selv udnyttede chancen fra 11 meter-pletten.
Herefter kom Real Madrid C frem til flere chancer, men man havde indstillet sig på 2-2, da Mariano langt inde i dommerens tillægstid fik headet bolden i nettet til stor utilfredshed blandt Salamancas spillere, men José Manuel Díaz´ tropper kunne dermed rejse hjem med den tredie triumf i træk.
Real Madrid Juvenil A er fuldstændig urørlige i deres række og denne gang gik det ud over Santa Marta, som blev slået med 3-0 efter scoringer af Melero, Lozano og Cristian. 16. sejr i træk og 61 scorede mål, fortæller alt om et umanerligt stærkt Juvenil-hold.
Real Madrid Cadete A vandt Torneo Cabanillas, hvor seks hold deltog. I første runde var modstanderne Zaragoza og Osasuna, som blev besejret med henholdsvis 3-0 (Fidalgo, Rivero og Dorado) og 3-1 (Garci med to mål og Jacobo). I finalen mødte man det udvalgte Ribera-hold, som blev slået med 2-0 efter scoringer fra Rivero.
Også Real Madrid Alevín A var ude i en turnering, nemlig Torneo de Elche og her nåede holdet semifinalen. I den indledende gruppe mødte man Alboraya, Escuela Vila Do Corpus og Anef-Elche. Mod førstnævnte endte kampen med 2-2 efter scoringer fra Flavius og Juanchi. Escuela Vila Do Corpus blev slået med 12-0 på mål af Arribas (4), Aitor, Marcos og Adrián ( hver 2), samt Flavius og Juanchi. Sidste kamp blev vundet med 4-0 på mål af Arribas (2), Aitor og Juanchi.
Herefter nåede man frem til ottendedelsfinalen, hvor man slog Hércules med 7-0 på scoringer fra Arribas (2), Martín (2), Ismael, Flavius og Santos. Kvartfinalen gav sejr over Valencia på 4-1 og her blev Arribas (2),
Flavius og Aitor målscorere. I semifinalen gik den dog ikke længere og Espanyol vandt 4-1, og Real Madrid Alevín As enlige scoring var et selvmål.
Benjamía A deltog også i Torneo de Elche, som man endte med at vinde. Først lagde man ud med en knusende sejr på 14-0 over Altet. Målscorere blev Dani Alonso (4), Carlos López (3), Javi Martín (2), Hugo López (2), Jaime, Jorge Velasco og De la Víbora.
Hércules var næste offer, som blev slået med 8-1. Her fordelte målene sig mellem Arauz (2), Curras, De la Víbora, López, Javi Martín, Dani Alonso og Pablo Barrios. Og mod Kelme blev det 4-0 på mål af Jaime, Néstor, Hugo og Jorge Velasco.
Ottendedelsfinalen blev vundet med 7-1. Her scorede Néstor, Curras, De la Víbora, Dani Alonso, Pablo, Sergio, mens sidste scoring var et selvmål. I kvartfinalen gik det ud over Juventus, som blev slået med 4-1 på mål af Néstor (2), Curras og Jaime.
Semifinalen var den mest komplicerede kamp for Real Madrid Benjamín A. Her mødte man Málaga og den ordinære kamp sluttede 2-2 på to mål af Curras, hvorefter man vandt straffesparks-turneringen.
I finalen slog man så Elche med 3-2 på mål af De la Víbora, Jaime Fernández og Néstor.
