Real Madrids 20 bedste spillere: Nr. 9 - Modric
Internettet strømmer over med lister over de bedste spillere i Real Madrids historie, og hver gang sidder man og er mere eller mindre uenig.
En aften i juni mødtes redaktionen fra madridista.dk så til et digitalt møde, som handlede om én ting: at blive enige om, hvem der var de 20 bedste spillere i Real Madrids historie og rangere dem.
Enighed var selvfølgelig ikke muligt at opnå, men ved hjælp af demokratisk samtale nåede vi frem til følgende liste.
Listen skal derfor ikke ses som skribentens egen holdning men som madridista.dk’s samlede. Portrætterne af de foregående spillere kan ses i bunden af artiklen. Vi fortsætter her med nummer 9. God fornøjelse.
9
Luka Modric
Født: 9. september 1985
Position: Midtbane
Periode i Real Madrid: 2012-nu
Kampe for Real Madrid: 436
Mål for Real Madrid: 31
Trofæer med Real Madrid:
- 3 x LaLiga
- 5 x Champions League
- 1 x Copa del Rey
- 4 x Supercopa de España
- 3 x UEFA Super Cup
- 4 x VM for klubhold
Bedrifter i Real Madrid:
- UEFA Årets trup i Champions League: 2013/14, 2015/16, 2016/17, 2017/18, 2020/21
- UEFA Årets hold i Champions League: 2021/22
- UEFA Årets bedste mandlige fodboldspiller: 2017/18
- UEFA Årets hold: 2016, 2017, 2018
- UEFA LaLiga Sæsonens Hold: 2015/16
- FIFA FIFPro World 11: 2015, 2016, 2017, 2018, 2019
- The Best FIFA Men’s Player: 2018
- IFFHS Mændenes Verdenshold: 2017, 2018
- LaLiga Sæsonens Hold: 2015/16
- LaLiga Bedste Midtbanespiller: 2013/14, 2015/16
- Ballon d’Or: 2018. Derudover: Nr. 5 i 2017, nr. 17 i 2016, nr. 29 i 2021
- World Soccer Player of the Year: 2018
- Golden Foot: 2019
- Årets kroatiske fodboldspiller: 2014, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021 (plus 3 gange før Real Madrid)
For anden gang er vi på denne top20-liste nået til en spiller, der stadig er aktiv i klubben. Vi har allerede placeret Toni Kroos, og nu bliver der strøet med magi, når vi tager fat i tyskerens sidekick på midtbanen, Luka Modric.
Modric’ historie er på mange måder en på samme tid skøn og tragisk fortælling om en dreng, der gik fra trange kår til fodboldverdenens absolutte top. Allerede som seksårig måtte han sammen med sin familie flygte fra hjemlandet, da den kroatiske selvstændighedskrig brød ud i starten af 1990’erne, hvilket blandt andet kostede hans bedstefar livet ikke langt fra hans hus. Sammen med sine forældre måtte han udleve en tilværelse på forskellige hoteller, og undervejs tog han sine spæde skridt som fodboldspiller på diverse parkeringspladser. Med tiden begyndte han i skole og startede på et sportsakademi, som familien akkurat havde råd til, hvilket førte til, at han senere startede sin professionelle karriere hos Dinamo Zagreb.
Ligesom med Emilio Butragueño var der tidligt i Modric’ karriere tvivl om, hvorvidt han ville få succes med sin beskedne størrelse. Selv har han taget til genmæle: “Måske ligner jeg en letvægter, men jeg er en meget stærk person mentalt og fysisk, og jeg har aldrig haft problemer med min størrelse”. Disse ord fik ben at gå på med fire stærke sæsoner i den fysisk prægede Premier League hos Tottenham, hvor han voksede sig til en stor spiller og på trods af stærk interesse fra Chelsea senere endte i Real Madrid.
Der ventede en kaotisk start i det spanske. Først i slutningen af transfervinduet i 2012 blev han hentet til Real Madrid for 35 millioner euro, og uden en optaktssæson skulle han nu påbegynde, hvad der skulle vise sig at være en konfliktfyldt og besværlig tredje sæson under José Mourinho. Modric spillede hele 53 kampe men en god portion var som indhopper, og selvom han scorede et vigtigt mål imod Manchester United i ottendedelsfinalen i Champions League, holdt det ikke Marca fra at kåre ham som sæsonens værste indkøb.
Modric har siden udtalt om Marcas knap så hæderfulde kåring: ”Det påvirkede mig slet ikke. Jeg vidste, at jeg før eller senere ville vise min kvalitet og vise alle, hvorfor jeg er her, og hvorfor Real Madrid gjorde så stor en indsats for at hente mig”. Allerede i den efterfølgende sæson skulle Modric under nyansatte Carlo Ancelotti gøre folks tvivl til skamme. I den sæson spillede Modric 51 kampe, heraf 45 af dem fra start, og man vandt både Copa del Rey og Champions League med Modric som oplægger til Sergio Ramos’ berømte minut 92:48-mål. Og succeshistorien var kun lige begyndt.
Superlativer er der nok af, når man skal beskrive Modric, og selv den mest objektive beskrivelse vil lyde pladderfodboldromantisk. En gudsbenådet tekniker med en yndefuld elegance i sit drev og i sine skarpe kropsfinter, som selv Zidane ville nikke anerkendende af, men samtidig en hårdtarbejdende, sympatisk og ydmyg spiller. Og Modric’ spil er ikke gået ubemærket hen. I 2018 vandt han Ballon d’Or efter også at have ført Kroatien til VM-finalen, i seks af sine ti sæsoner i klubben er han kommet på årets hold i Champions League, hvert år mellem 2015 og 2019 var han på årets FIFA-hold, og derudover har både hjemlandet, IFFHS, UEFA, LaLiga og en lang række magasiner smidt masser af hæder hans vej. Læg dertil hans personlige signatur i form af ydersideafleveringen, hele fem Champions League-titler og masser af bragende, flotte landskudsmål.
Med 436 kampe fordelt over 10 sæsoner, 20 vundne trofæer og en urokkelig loyalitet over for klubben er det en sand gigant, vi har med at gøre. Samtidig er det en spiller, som vi måske først begriber betydningen af, når karrieren engang slutter. Selvom logikken siger, at der ikke går længe, fortsætter han med at underskrive étårige kontrakter med klubben – den seneste efter en forrygende sæson, hvor han i en alder af 36 netop har slået personlig rekord på antal assists på én sæson med tolv af slagsen. Heraf flere med afsindig betydning i Champions League.
Modric er samtidig en af de spillere, der ikke kun brillerer på det rent fodboldmæssige, men derudover også vinder hjerter på det menneskelige plan. Sportsjournalisten David Orstein beskriver Modric som en “laid back, uprætentiøs, sympatisk karakter, som er stille men boblende, privat og samtidig varm; en venlig Galactico med en rar, samvittighedsfuld, intelligent personlighed. Men nedenunder ligger en umiskendelig form for vilje og beslutsomhed, et kraftfuldt begær efter at overvinde og triumfere, noget der alt sammen stammer fra et liv med modstand og udfordringer”. Det er næppe en beskrivelse, der får særligt mange til at rynke på næsen, og Modric blev i 2019 da også tildelt Golden Foot-prisen for sin personlighed og bedrifter på fodboldbanen.
Til Modric’ Real Madrid-karriere hører der sig dog også to nedgangsperioder. Den første gang var i Ancelottis anden sæson i 2014/15, hvor Modric blev ramt af den værste skade i sin tid i klubben og måtte sidde ude i tre måneder. Med Modric ude faldt også resten af holdet, og da han endelig var tilbage i marts, gik der blot en måned, før han røg ud i resten af sæsonen med en knæskade. Han deltog i blot seks af de sidste 27 kampe i LaLiga, og i alt spillede han blot 25 kampe i sæsonen – til sammenligning har han i alle andre sæsoner spillet mindst 40 kampe og ofte en del flere. Ancelotti har siden beskrevet Modric’ fravær som afgørende for holdets deroute i anden halvdel af sæsonen, hvor man intet vandt, hvilket betød italienerens endeligt som cheftræner.
Den anden nedtur er naturligvis det iøjnefaldende fald i niveau, som han gennemgik sammen med næsten alle andre Real Madrid-spillere i 2018/19-sæsonen efter VM. På daværende tidspunkt lignede han en mand, der havde toppet, men heldigvis har eftertiden vist os, at det ingenlunde var sandt. Modric’ vilje efter at rejse sig på ny, hvad end det drejer sig om en hård barndom, en latterlig Marca-pris, skader eller ømme skuldre efter at have båret et helt land til en VM-finale, symboliserer om noget Real Madrids netop overståede Champions League-eventyr, hvor intet bjerg var for højt til at bestige. Modric og Real Madrid virker med andre ord til at være skabt for hinanden. Og cirklen blev fuldendt, da Marca i år tildelte ham avisens legendepris. Meget vand er løbet i åen siden 2013.
At Modric har formået at spille ti sæsoner i Real Madrid, heraf de seneste ni som fast starter, er i sig selv imponerende, eftersom han blev hentet til klubben kort før sin 27-års fødselsdag. Nok ligner han ikke en græsk gud som Cristiano Ronaldo eller Zlatan Ibrahimovic, men han hører til samme gruppe af spillere, der passer umanerligt godt på sig selv og evner at fortsætte på topniveau sæson efter sæson. Med Real Madrids étårs-politik med kontrakter til spillere i hans alder skal vi blot prise os lykkelige for hver sæson, vi endnu får med en af klubbens bedste og mest elegante midtbanespillere gennem tiden. Om få år bliver det ham, vi tænker på, hver gang vi ser en ydersideaflevering, men for nu kan vi blot glæde os til at se, hvor mange flere sæsoner, bedrifter og trofæer denne spillende legende kan rage til sig.
Læs om nr. 11 - Roberto Carlos
Tags: Spillerportrætter
