Bayern München hjælper Alaba med at finde kirurg

Bayern München har lynhurtigt været ude med hjælp til David Alaba, som i weekenden fik sin sæson smadret af en alvorlig korsbåndsskade.

Den tyske storklub har nemlig formidlet kontakten til deres egen østrigske ekspert inden for korsbånds-operationer, Christian Fink, som regnes for en af de dygtigste eksperter nogensinde.

Uli Hoeness siger:
- Jeg har i dag forsøgt at kontakte David Alaba, men jeg kunne desværre ikke komme igennem til ham. I Bayern har vi sikret, at han bliver opereret i Innsbruck af en læge, som vi har stor tillid til.

Christian Fink har stået bag operationerne af Bayern Münchens egne spillere, Leroy Sané og Manuel Neuer.

Seneste artikler...