Real Madrid henter to Rayo-talenter

Real Madrid har været omkring Rayo Vallecano og sikre sig to talenter til fremtiden.

Der er tale om den 17-årige kantspiller Sergio Castellón og den 19-årige højreback Pablo Bellosillo, som fra næste sæson tager turen nordpå til Valdebebas, hvor de skal være en del af La Fábrica.

De er i øjeblikket en del af Rayo B-mandskabet, som spiller i Segunda Federación og planen er angiveligt, at de skal tørne ud for Real Madrid C, som spiller i samme række.

Begge spillere scorede for Rayo B i weekendens opgør mod Intercity og det er ikke uvant for højrebacken, som på Rayos Juvenil-mandskab var tredjemest scorende spiller med 8 mål i 26 kampe.

Real Madrid henter Sergio Castellón på en fri transfer, mens Pablo Bellosillo også kan skifte gratis, da han ikke har en professionel kontrakt, men sædvanen tro betaler Real Madrid alligevel en sum til Rayo Vallecano for at stadfæste det gode indbyrdes forhold mellem klubberne.

Log-på for at kommentere

Real Madrid henter målfarlig angriber i Castellón

Real Madrid og CD Castellón er blevet enige om en handel, som sender det 17-årige angrebstalent, Fran Santamaría, til den spanske hovedstad til sommer.

Han er i denne sæson noteret for 15 mål i 32 kampe, fordelt mellem Juvenil-holdet og Castellón B, som til daglig spiller i Segunda Federación. Han beskrives som en målfarlig spiller, der sparker lige godt med både højre og venstre ben.

Han er tiltænkt en rolle i La Fábrica, hvor han kan fortsætte sin udvikling og forhåbentlig med tiden tage det sidste spring mod førsteholdet.

Log-på for at kommentere

Storsejr til Real Madrid Castilla

Real Madrid Castilla fortsætter den imponerende stime og i weekenden gik det ud over Racing de Ferrol, som på eget græs blev slået med 0-5.

Det hele blev grundlagt i første halvleg, da Julián López de Lermas tropper lavede fire mål. Første gang var efter 18 minutters spil, da Alexis Ciria usvigeligt sikkert satte bolden en ved fjerneste stolpe. Otte minutter senere var Jacobo på spil og efter et par træk i straffesparksfeltet, fik han sendt bolden i mål til 0-2.

Palacios viste sit fine repertoire, da han fra en spids vinkel hamrede bolden i nettaget efter 36 minutters spil og i dommerens tillægstid i første halvleg, kunne Pol Fortuny med lidt held sende bolden i mål, da han fulgte op på en aflevering og fik sparket bolden ind på sig, da Ferrol-forsvaret forsøgte at afværge.

Anderledes træfsikker var Pol Fortuny, da han tyve minutter før tid udplacerede Parera i Ferrol-målet efter oplæg fra Palacios.

Med sejren er Real Madrid Castilla på tredjepladsen.

Real Madrid Castilla: Mestre, Fortea, Joan Martínez, Valdepeñas, Diego Aguado, Cestero (Cristian David, 63’), Manuel Ángel (D. Jiménez, 80’), Pol Fortuny, Palacios (Manu Serrano, 80’), Alexis Ciria (Rachad, 69’) og Jacobo (Bruno Iglesias, 63’).

Log-på for at kommentere

Julián López de Lerma styrker sin position i Castilla med markante resultater

Julián López de Lerma er ved at cementere sin rolle som træner for Real Madrid Castilla. På blot fem dage har han ført holdet til to opsigtsvækkende sejre, herunder en bemærkelsesværdig triumf på Old Trafford mod Manchester United U21 i Premier League International Cup.

Det var Manu Fernández, der insisterede på at gøre Julián til afløser for Álvaro Arbeloa i Castilla, og den beslutning begynder nu for alvor at give afkast. Tre måneder inde i sit trænerjob har Julián ikke blot stabiliseret holdet, men også løftet det til playoff-pladser i ligaen og en semifinale i en international turnering.

 

Sejren over Celta Fortuna og præstationen i Manchester understreger en udvikling, der gør det stadig sværere at se bort fra hans kandidatur til en permanent rolle i næste sæson. Internt i Valdebebas er tvivlen stort set forsvundet: han er ved at gøre sig uundværlig.

Samtidig er hans fremtid ikke afhængig af Arbeloas situation på førsteholdet. Den tidligere træner for Castilla er færdig i den rolle, og hvis han ikke fortsætter på øverste niveau, peger meget på, at hans fremtid ligger uden for klubben.

Juliáns resultater er heller ikke kommet ud af ingenting. Siden han trådte ind i trænerstaben i 2024, har han leveret kontinuerlig succes. Han vandt ligaen med Juvenil B med en næsten fejlfri kampagne, gentog bedriften med Juvenil A og sikrede samtidig stærke resultater i Youth League. Alt peger i samme retning: Real Madrid Castilla har fået en træner, der ikke bare leverer resultater nu, men som også ligner en langsigtet løsning.

Log-på for at kommentere

Real Madrid Castilla klar til semifinalen i Premier League International Cup

Real Madrid Castilla er klar til semifinalen i Premier League International Cup efter en sejr på 2-4 over Manchester United på Old Trafford i går.

Real Madrid Castilla måtte undvære flere folk, men det betød at man kunne give debut til det blot 16-årige midtbanetalent, Cherif, som man allerede nu kan begynde at holde lidt øje med. Han spås en meget stor karriere og fik fuld spilletid i går.

Han og de øvrige Castilla-spillere fik dog en mareridts-start på opgøret og var nede med 2-0 efter et kvarters spil efter to opspilsfejl, som førte til lette scoringer ved Moorhouse og Lacey. Sidstnævnte på et køligt eksekveret straffespark.

Men Real Madrid Castilla gav ikke op og lige inden pausen Castrelo reducere til 2-1, hvilket gav tro på tingene til anden halvleg, hvor Bruno udlignede efter 66 minutters spil.

Dermed måtte kampen i forlænget spilletid og her var Real Madrid Castilla markant bedre og efter en annulleret scoring fra Bruno, kunne Barroso og Mesonero fuldbyrde triumfen på Old Trafford.

I semifinalen kommer man ikke til at stå over for et engelsk hold, idet de alle er elimineret. Derimod bliver det enten Real Sociedad eller Dortmund, som begge er kvalificerede, eller vinderen af opgøret mellem Dinamo Zagreb og Valencia Mestalla.


Real Madrid Castilla: Súnico, D. Jiménez (Rubén Martínez, 98’), Manu Serrano (Óscar Mesa, 87’), Mario Rivas (Mateo Garrido, 98’), Lamini, Cherif, Mesonero, Lacosta, Loren Zúñiga (Barroso, 57’), Bruno og G. Castrelo (Mascaró, 57’).

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...